Velkommen til Vester Hjermitslev

Hvor godt folk er, kommer godt folk til

Vedtægter

Vedtægter
 
 
Vester Hjermitslev
 
 
Pensionistforening
 
 
 
Stiftet 15. juni 1971 

 

§ 1: Navn

Foreningens navn er Vester Hjermitslev Pensionistforening med hjemsted i Jammerbugt Kommune.

 

§ 2: Formål

Foreningens formål er at arrangere sammenkomster, møder, underholdning og lignende.

 

§ 3: Medlemskreds

Som medlem kan optages enhver, der oppebærer en social pension eller statspension samt personer, der får efterløn.

 

§ 4: Generalforsamling

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af marts.

Generalforsamlingen skal føres til protokol og underskrives af dirigent og sekretær.

Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset mødte medlemmer. Generalforsamlingens afgørelser træffes ved simpel stemmeflerhed. Skriftlig afstemning skal foretages, når blot en fremmødt stemmeberettiget fremsætter begæring derom. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Vedtægtsændringer kræver, at mindst 2/3 af de fremmødte medlemmer stemmer for.

 

Ekstraordinær generalforsamling indkaldes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller det forlanges skriftligt af mindst ¼ af medlemmerne.

Bestyrelsen indkalder til såvel ordinær som ekstraordinær generalforsamling med mindst 14 dages varsel ved bekendtgørelse i Lokalavisen eller ved meddelelse til samtlige medlemmer med angivelse af dagsorden.

 

Forslag til behandling på den ordinære generalforsamling skal indsendes skriftligt til bestyrelsen 10 dage før generalforsamlingens afholdelse.

 

§ 5: Dagsorden

På den ordinære generalforsamling skal følgende punker behandles:

 

1.      Valg af dirigent og stemmetællere

2.      Aflæggelse af beretning

3.      Regnskab til godkendelse

4.      Indkomne forslag

5.      Fastsættelse af kontingent

6.      Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter

7.      Valg af 2 revisorer

8.      Eventuelt

   Under punktet eventuelt kan intet vedtages.

 

§ 6: Bestyrelsen

Bestyrelsen består af 5 medlemmer, der vælges for 2 år ad gangen. Et år er 3 medlemmer på valg. Et andet 2.

To suppleanter vælges for 1 år.

Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, kasserer og sekretær. Valgene skal være skriftlige, hvis det forlanges.

Formanden leder alle møder. Ved dennes fravær leder næstformanden møderne. Sekretæren fører beslutningsprotokol ved alle møder og sørger for underskrift af de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsen kan nedsætte forskellige udvalg.

Bestyrelsen indstiller kontingentets størrelse, generalforsamlingen godkender.

Bestyrelsen bestemmer udgifternes størrelse ved arrangementer, rejser, kredsmøder, kurser og årsmøder i Danske Seniorer samt repræsentation og telefongodtgørelse m.m..

 

§ 7: Kassererens forpligtelser

 Kassereren sørger for alle ind- og udbetalinger og fører skriftligt regnskab med bilag herfor. Foreningens formue skal være indsat i et pengeinstitut.

Kassereren aflægger det reviderede regnskab på de ordinære generalforsamlinger til godkendelse.

Regnskabet løber fra 1. april til 31. marts.

 

§ 8: Sammenslutninger

Bestyrelsen skal sørge for, at foreningen er tilsluttet Kreds 1- Nord, i Danske Seniorer, som har forhandlingsret til ministeriet.

 

§ 9: Opløsning

Foreningen kan kun opløses ved 2 på hinanden følgende       generalforsamlinger, hvoraf den ene kun skal have dette punkt som emne.  Her skal et medlem af kredsbestyrelsen deltage med taleret.

Hvis foreningen opløses, overlades det til den siddende bestyrelse at træffe afgørelse om den tiloversblevne formues anvendelse, efter at alle forpligtelser er afholdt. Formuen skal gives til et socialt formål, som særligt kommer pensionister til gode.

 

Således vedtaget på generalforsamlingen den.

 

27. 09. 2016       


______________________________________

 
Sidst opdateret: Onsdag d. 9. August 2017, kl. 20:27:24