Velkommen til Vester Hjermitslev

Hvor godt folk er, kommer godt folk til

Sider er under vedligeholdelse.

Hosting af denne hjemmeside er blevet flyttet 13. september 2018.
Da siden har brugt en lidt ældre platform før, er der desværre en del der skal ændres i koden.
Der arbejdes på sagen.

Med venlig hilsen

Brian Dahlstrøm
Webmaster

DOJO Etikette

Dojoen er stedet hvor træningen udøves. Af hensyn til disciplin og effektiv afvikling af træningen, skal følgende internationale karate Etikette overholdes:
 
1.              Når man træder ind i dojoen, bukker man i døråbningen, det samme når man forlader dojoen. Bukkende ledsages af ordet ”OSS”, som er en international karate hilsen, der skal udtales højt og tydeligt.
 
2.              Chefinstruktøren og andre udnævnt til Sensei tiltales med "SENSEI". Alle hjælpeinstruktører, instruktørassistenter og instruktører, tiltales med "SEMPAI".
 
3.              Når sortbælteinstruktører træder ind i dojo'en, bukker alle elever ledsaget med "OSS".
 
4.              Ordet ”HAI” anvendes i stedet for ”ja” når man tilkendegiver, at man har forstået det instruktøren har sagt.
 
5.              Kommer man for sent til træningen, går man op til instruktøren og bukker, for derefter at deltage i træningen.
 
6.              Før man kommer ind i dojo'en, skal gi'en være sat ordentlig og bæltet bundet. Ligeledes må aftagning af overdel etc. efter træningen, først ske, når man er kommet ind i omklædningsrummet.
 
7.              Fingre og tånegle skal være rene og kortklippede for at undgå skader, ligeledes skal træningstøjet, være rent, og man skal fremstå velsoigneret.
 
8.              Halskæder, ure, armbånd, ringe, m.m. må ikke bæres under træningen.
 
9.              I dojoen fordres en diskret optræden, og instruktørens anvisninger skal følges ufortøvet.
 
10.          Man skal optræde disciplineret, og udvise respekt for sine medstudenter og sin instruktør.
 
11.          Tyggegummi, syngen og fløjten er ikke tilladt i dojoen.
 
12.          Det er ikke tilladt at tale under træningen. Ønsker man at spørge om noget, rækkes en hånd i vejret og man venter til instruktøren ser det.
 
13.          Når et hold sidder og mediterer, skal alle andre forholde sig helt roligt. Såfremt man ikke befinder sig i dojoen under meditationen, er det forbudt at indtræde i dojoen under meditationen.
 
14.          Ingen elever må forlade dojo'en under træning, uden først at have henvendt sig til instruktøren.
Sidst opdateret: Tirsdag d. 8. Januar 2013, kl. 22:34:06