Vester Hjermitslev

Vedtægter for Vester Hjermitslev Borgerforening.

Nedenstående er vedtægter for Vester Hjermitslev Borgerforening.

Vedtægter.

§ 1. Foreningens navn.

Vester Hjermitslev Borgerforening. Geografisk er foreningen placeret i Vester Hjermitslev by, 9700 Brønderslev, Jammerbugt Kommune.

§ 2. Formål.

Foreningens formål er at søge, at samle borgere i Vester Hjermitselv og omegn til fælles samarbejde, som vil være til gavn for byens sunde udvikling.

§ 3. Kontingent.

Stk. 1. Årskontingent fastsættes af bestyrelsen.

Stk. 2. Foreningens medlemmer har ved foreningens generalforsamling stemmeret.

Stk. 3. Indmeldelse i foreningen sker ved betaling af kontingent.

§ 4. Bestyrelsen.

Stk. 1. Bestyrelsen består af 5 medlemmer, der vælges på generalforsamlingen for 2 år ad gangen. Bestyrelsen afgår hvert år med skiftevis 2 og 3 medlemmer. Bestyrelsen kan modtage genvalg, men er ikke pligtig dertil. Der vælges suppleanter for 1 år ad gangen.

Stk. 2. Foreningen vælger selv sin formand, næstformand, kasser og sekretær. Arbejdet med foreningen er ulønnet.

Stk. 3. Bestyrlsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen er mødt. Der føres referat.

Stk. 4. Bestyrelsen er til enhver tid ansvarlig for foreningens midler, ejendele og ejendom.

Stk. 5. Kassereren fører regnskabet efter gældende principper.

Stk. 6. Bestyrelsen kan sammenkaldes af formanden eller 3 af bestyrelsens medlemmer.

Stk. 7. Bestyrelsen kan på foreningens vegne optage byggekredit hos pengeinstitut ved gennemførsel af projekter tilsvarende bevilligede midler. Byggekreditten ophører ved projektets afslutning. Ved optagelse af lån tagnes foreningen af den samlede bestyrelse.

§ 5. Generalforsamling.

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed i alle foreningens anliggende. Ordinær generalforsamling afholdes i 4. kvartal. Indkaldelse sker ved opslag i Lunden, udhængsskabet, på hjemmesiden og facebook med mindst 14 dages varsel. Dagsorden for ordinær generalforsamlingen skal indeholde følgende punkter:

1. valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Kassereren fremlægger det revidrede regnskab
4. Regnskab for Oasen fremlægges
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer
7. Valg af suppleanter
8. Valg af fanebærer
9. Indkomne forslag
10. Eventuelt

Forslag til optagelse på ordinær generalforsamlings dagsorden skal være bestyrelsen i hænde senest en uge før generalforsamlingens afholdelse.

Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal. Beslutningen sker ved almindelig stemmeflertal.

Vedtægtsændring kræver dog to tredjedels flertal af medlemmer. Er der ikke fremmødt to tredjedele af medlemmerne, kan der inden for en tidsrammme på 14 dage efter den ordinære generalforsamling afholdes en ekstraordinær generalforsamling, hvor en vedtægtsændring kræver mindst to tredjedele af stemmerne blandt de fremmødte. Alt aktuel materiale i forbindelse med en ønsket vedtægtsændring skal være offentliggjort mindst 14 dage før den ordinære generalforsamling.

Afstemning skal være skriftlig såfremt blot en af de fremmødte med stemmeret kræver dette. Alle personvalg skal ske skriftligt. Indvarsling til ekstraordinær generalforsamling skal finde sted, såfremt bestyrelsen finder anledning hertil, ligeledes såfremt 15 medlemmer indgiver skriftlig begæring herom. Senest 4 uger efter bestyrelsen har modtaget begæring, skal den ekstraordinære generalforsamling være afholdt. Der skal indkaldes ved opslag i Lunden, på hjemmesiden og på Facebook med mindst 14 dages varsel.

§ 6. Regnskab.

Kassereren modtager alle foreningens indtægter, og udbetaler alle foreningens anviste udgifter efter bestyrelsens godkendelse og anvisninger. Kassereren rører regnskab, der godkendes på bestyrelsesmødet før den ordinære generalforsamling og aflægger revideret rengskab til godkendelse på generalforsamlingen. De af foreningens pengemidler, der ikke er nødvendige til løbende udgifter, indsættes i et pengeinsitut. Regnskabet er fra 1. oktober til 30. september.

§ 7. Revisionen.

Til gennemgang af foreningens regnskab vælges på generalforsamlingen 2 revisorer. der ikke må være bestyrelsesmedlem. Samtidig vælges 1 suppleant, der vælges for et år ad gangen.

§ 8. Foreningens ejendele.

Bestyrelsen udfærdiger hvert år en liste over foreningens væstenligste ejendele, der vedlægges regnskabet. Foreningens ejendele forsikres efter bestyrelsens beslutning.

§ 9. Foreningens opløsning.

Stk. 1. Såfremt der ikke kan vælges en beslutningsdygtig bestyrelse på en ordinær generalforsamling, indkaldes der til en ekstraordinær generalforsamling, hvor det besluttes om foreningen skal opløses. I tilfælde af, at der træffes beslutning om en opløsning, skal der nedsættes en 3 mands forvaltningsgruppe. Medlemmerne af gruppen skal repræsentere bestyrelserne i VHB, Lunden og Sponsorgruppen. Denne forvaltningsgruppe skal det efterfølgende år forvalte Borgerforeningens ejendom og ejendele så videt miligt i henhold til Borgerforeningens vedtægter. I denne periode kan Borgerforeningens bestærelse søge reetableret. Lykkes det ikke at reetablere Borgerforeningens bestyrelse, skal der indkaldes til en sidst ekstraordinær generalforsamling, hvor det besluttes, hvordan Borgerforeningens ejendom og ejendele skal fordeles.

Stk. 2. Til beslutning om foreningens opløsning kræves, at en sådan vedtages med mindst to tredje af de afgivne stemmer ved 2 på hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 1 og højst 3 måneders mellemrum.

Stk. 3. Sammenslutning med tilsvarende foreninger eller orginasitioner skal ske ved vedtægtsændringer.


Vedtægerne er vedtaget på ekstraordinær generalforsamling den 18. november 2020.

Dette er den officielle byportal for Vester Hjermitslev, en hyggelig lille landsby i Vendsyssel, som med sine rolige og afslappet atmosfære indbyder til hygge og samvær.

Kontaktperson
Britta Nielsen

Tlf. 30 11 35 12
E-mail: [email protected]

Værd at besøge
Oasen Lunden Kirken
© 2023 – Vhjermitslev.dk