Ved for sen betaling beregnes rente, renten udgør Nationalbankens officielle udlånsrente + 8%.
Betaling
Raterne opkræves med forfald den 5. i månederne juli, august, september, oktober, november, december, januar, februar, marts og april.
Afregnings-aflæsning:
Fjernaflæsning, foretages af varmeværket omkring 1. maj.
I årsopgørelsen primo juli indregnes 1. aconto rate for nyt år.
Leveringsbetingelser
Forbrugere, der ikke betaler rettidigt, tilsendes restanceskrivelse, som pålægges et gebyr på kr. 100,00. Udebliver betaling fortsat fremsendes inkassomeddelelse, og der pålægges et gebyr på kr. 125,00. Såfremt forbrugeren stadig ikke reagerer på henvendelserne, tilsendes lukkebrev, og der pålægges et gebyr på kr. 625,00.
Af lukkebrevet fremgår det, at betingelserne for opretholdelse af varmeforsyningen ikke længere er opfyldt, og at afbrydelse af varmeforsyningen vil ske uden yderligere varsel.
Afbrydelsen vil ske ved lukning og plombering af hanerne ved måler, såfremt der gives adgang til forbrugsstedet. Såfremt der ikke gives adgang til forbrugsstedet, vil der ske en fysisk afkobling af stikledningen ved hovedledningen. Omkostningerne herved pålægges forbrugeren.
Lukkebrevet vil beskrive, hvorledes der igen kan åbnes for varmen og de økonomiske betingelserne herfor. Der pålægges et gebyr på kr. 625,00 ved genåbning af lukket forsyning. Ligeledes pålægges forbrugeren omkostningerne, såfremt genåbning kræver grave og VVS arbejde.
Jf. gældende regler på området vil de sociale myndigheder blive kontaktet og orienteret om afbrydelse af varmeforsyningen.
Varmeværket påtager sig - ved lukning - ingen ansvar for evt. frostskader eller andre former for skade på forbrugerens varmeanlæg.
Afkøling
Fjernvarmevandet skal afkøles således, at gennemsnitsafkølingen over et forbrugsår ikke er mindre end 30 °C, og at returtemperaturen ikke overstiger 40 °C. Såfremt denne afkøling eller returtemperatur ikke opnås, er varmeværket berettiget til at opkræve betaling for sine ekstraomkostninger. Varmeværkets straf er 1% af årsopgørelsen eksklusive fastbidrag pr. grad celcius, der mangler i afkøling i forhold til varmeværkets ønskede afkøling på 30 °C.
Øvrigt
Værket kan stille krav om depositum som sikkerhed for fremtidig levering i tilfælde, hvor der er nærliggende risiko for, at værket uden denne sikkerhed vil lide tab ved fortsat levering til forbrugeren.